D Råvarernes rutsjetur rammer de nye markeder Af Peter Skøttegaard Øemig, senior porteføljemanager i Jyske Bank Udtrykket hollandsk syge refererer til de store naturgasforekomster, som i 1960’erne skabte et boom i hollandsk økonomi. Den offentlige sektor voksede voldsomt, mens kun få penge blev kanaliseret ud til private. Da gasudvindingen faldt, stod man tilbage med en dyr offentlig sektor og en stagnerende vækst. Kilde: business.dk en store efterspørgsel på råvarer i nullerne betød, at væksten og indtægterne voksede kraftigt i mange råvareproducerende Emerging Market-lande (EM-lande). Men mange af dem blev i perioden mere og mere afhængige af deres produktion - de fik hollandsk syge: Deres valuta blev kraftigt styrket, og lønningerne i og uden for råvareøkonomien steg kraftigt. Det var med til at forringe deres konkurrenceevne og så glemte mange af dem at udvikle den ikke-råvareproducerende del af økonomien. Hårde tider med store prisfald har nu ramt råvaremarkederne og dermed også de råvarefølsomme EM-lande. Landene oplever lavere vækst, større offentlige budgetunderskud og en stigende gæld. Og dermed er usikkerheden om deres betalingsevne øget. Det har været medvirkende til, at renterne er steget og valutakurserne er faldet i mange EM-lande. Kina presser priserne Det er ikke retfærdigt at give Kina hele skylden for de faldende råvarepriser, men udviklingen i landet betyder meget. Emerging Market-landene satte sig på den globale råvareproduktion i nullerne - med stor succes, da efterspørgslen fra især Kina var stor. Det svier til dem nu, hvor råvarepriserne styrtdykker. Op gennem nullerne blev Kina verdens største forbruger af råvarer. I takt med, at væksten er bremset op og Kina er begyndt at ændre økonomien hen mod en større servicesektor, er der lagt en dæmper på efterspørgslen på råvarer. Det har presset priserne. Udviklingen i den kinesiske økonomi vil derfor også fremadrettet have stor betydning for råvarepriserne. Vinderne og taberne Selv om EM-landene samlet set taber på de lavere olie- og råvarepriser, så er der også nogle vindere imellem. Den største regionale vinder er Asien, der primært består af relativt store produktionsvirksomheder og råvareimportører. På regionsniveau er de største tabere Mellemøsten, dele af Afrika og Latinamerika, der er meget olie- og råvaretunge. De umiddelbare effekter på økonomierne er lavere investeringsvækst og pres på de offentlige finanser. I flere af landene udgør olie og råvarer 50-90% af eksporten og af de offentlige indtægter. En række EM-lande, som er råvareimportører (fx Tyrkiet) eller producenter af landbrugsvarer (fx Etiopien og Cameroun) er også blevet ramt i slipstrømmen af råvareprisfaldet. Det er ellers lande, der har gavn af prisfald på olie og råvarer. Det er der flere årsager til. De faldende priser har skabt en negativ stemning på de finansielle markeder pga. den stigende bekymring for væksten i Kina og globalt. Derudover er der en svagere efterspørgsel fra de råvareproducerende EM-lande. Det har øget risikoen for kapitalflugt og et øget finansielt pres på landene. De faldende råvarepriser kan dog også have en positiv effekt på EM-landene. Den lavere inflation øger købekraften og sænker omkostningerne for virksomhederne. Det har givet plads til pengepolitiske lempelser, som også er understøttende for væksten. Men helt overordnet er det vores konklusion, at det er svært at gemme sig i EM’s obligationsunivers, når råvarepriserne falder. I Jyske Invest Nye Obligationsmarkeder forsøger vi at placere os i de mindst råvarefølsomme lande, som fx Indien og Filippinerne. Vi fusionerer seks afdelinger Interessen for seks af vores afdelinger har igennem flere år været faldende. Den lave efterspørgsel betyder, at omkostningerne til administration af afdelingerne er blevet høje for de tilbageværende investorer. Vi har derfor vurderet, at det er i medlemmernes interesse at fusionere afdelingerne ind i større afdelinger. Det drejer sig om afdelingerne Jyske Invest Tyrkiske Aktier, Russiske Aktier, Brasilian- ske Aktier og Latinamerikanske Aktier, der alle bliver fusioneret ind i Jyske Invest Nye Aktiemarkeder. Japanske Aktier fusioneres ind i Globale Aktier, mens Indeksobligationer bliver fusioneret ind i Lange Obligationer. Fusionerne, som finder sted hen over foråret, er skattefri. Alle berørte kunder har fået besked pr. brev. Du kan læse mere om fusionerne på jyskeinvest.dk/fusioner.
Download PDF fil