Jyske Invest September 2014 Forvent en Forskel Finansielle erfaringer fra 1864 og andre store kriser Aktie- og obligationsmarkederne er fyldt med eksempler på krige og kriser, der har sat den finansielle dagsorden. Lige fra krigen i 1864, der nu får premiere som TV-serie, til finanskrisen i 2008. Vi tager her et kig på, hvad man som investor kan lære af de historiske kriser. Historien har lært os, at kriser er en tilbagevendende del af den økonomiske udvikling. Gode perioder slutter ofte med krige og konflikter eller urentable investeringer, overforbrug og for høj prisfastsættelse af aktier. Det skaber kriser. Som ofte bliver afløst af opgang og optimisme. Et godt dansk eksempel på, hvordan uoverskuelige kriser rent faktisk kan føre til vækst, finder vi i Sønderjylland. Det danske nederlag i 1864 betød, at Danmark tabte en tredjedel af sit areal med Slesvig, Holsten og Lauenborg. Samtidig mistede vi ca. 40% af befolkningen til Tyskland. Nederlaget var dyrt, men det fik danskerne til at samle sig. Under mottoet ”Hvad udad tabes, skal indad vindes”, blev der sat gang i opdyrkningen af heden i Jylland. Den danske økonomi blomstrede i de kommende årtier, hvor samfundet omstillede sig til industrialiseringen. 100 års op- og nedture Under Første Verdenskrig faldt de tyske aktier med hele 67%. I USA blev fremgangen i de brølende 1920’ere brat afløst af depression i 1929. Reelt skulle vi helt frem til slutningen af 1950’erne, før aktierne havde genvundet det tabte. Efter Anden Verdenskrig oplevede den globale økonomi voldsom fremgang i 1950-1960’erne. Japanske og tyske aktier, som blev hårdt ramt under krigen, gik voldsomt frem. Fx steg de tyske aktier hele 4000% fra 1949-59. I 1973 blev verden ramt af en langvarig oliekrise. Krisen blev udløst af en krig i Mellemøsten og medførte, at olieprisen næsten blev firdoblet på tre måneder. Aktiemarkederne var underdrejet frem til midt i 1980’erne, hvor ny optimisme bredte sig. Begejstringen for den nye økonomi skabte en boble i IT-aktierne i slutningen af 1990’erne. Da boblen brast, sendte det aktiekurserne ned, og nedturen tog ny fart, da finanskrisen ramte i 2008. Men endnu en gang har markederne vist styrke, og vi ser igen nye rekorder på mange aktiemarkeder bl.a. det amerikanske og det danske. Historien lærer os at tænke langsigtet Som investor må man være indstillet på, at der kommer perioder med faldende kurser. Da det kan være uhyre svært at forudsige, hvornår disse perioder starter og slutter, er et godt råd at huske at tænke langsigtet. Grafen i denne artikel viser værdiudviklingen på amerikanske aktier tilbage til 1870’erne. Tallene viser I dette nummer kan du også læse om: Flotte afkast trods sommerens kriser • Finansmarkederne i en konfliktfyldt tid • Årets bedste aktieafdeling er indisk • Vind et ophold på Ballebro Færgekro
Download PDF fil